FLAGREGLEMENT FOR FLØDSTRUP OG ULLERSLEV KIRKER
- Der flages i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, og der flages alene i den kirke, hvor gudstjenesten eller den kirkelige handling finder sted.
- Såfremt gudstjenesten eller den kirkelige handling ikke kan afsluttes før solnedgang, hejses flaget ikke.
- Der flages ikke i anledning af officielle flagdage, medmindre der er en gudstjeneste eller en kirkelig handling den pågældende dag.
- Flagning ved konfirmandstuen/præstegården henholdsvis Dalgaard sker alene i forbindelse med særlige begivenheder ud fra et konkret skøn.
- Flaget hejses på halv stang ved bisættelser og begravelser. Efter jordpåkastelsen hejses flaget på hel stang.
- Langfredag sættes flaget på halv stang i den kirke, hvor der er gudstjeneste. Flaget nedtages, når gudstjenesten er færdig.
- Flaget hejses og nedtages af kirketjeneren. Kirketjeneren vurderer, om det almindelige flag eller stormflaget skal anvendes, ligesom kirketjeneren vurderer, om flaghejsning helt skal undlades grundet streng blæst eller storm.
- Derudover tilstræbes det at følge regler og kutymer som beskrevet af Dannebrogs-Samfundet.
Vedtaget af Flødstrup-Ullerslev menighedsråd
onsdag den 29. april 2026
Tilbage til liste